tirsdag den 25. november 2014

Hvad nu hvis dit mål kun er ét skridt væk?

Når nogen spørger os, hvor vi er om fem år, kan man blive helt kold. Stort spørgsmål! Vi har jo nok at gøre med at være tilstede lige her. Det handler næsten altid om, at man skal fortælle, hvad man har opnået om fem år. "Hvad vil du gerne arbejde med? Hvor bor du? Hvor mange børn?" Det er godt at have mål. Det bliver bare så stort og pompøst, at man næsten bliver træt alene ved tanken.

Og på den måde kommer vi også til at bilde hinanden ind, at mål er noget, der ligger meget langt ud i fremtiden, og at vi først skal lide en masse og klatre over et bjerg for at lykkes med projektet. Hvis nu målet er at komme i bedre form form, så er det godt at tænke langsigtet. Se resultatet for sig når man lykkelig og svedig stryger over målstregen med armene hævet over hovedet. Men første mål er jo at række ud efter løbeskoene, tage dem på og komme afsted med god musik i ørerne. Målet er ikke nødvendigvis langt væk. Du kan gribe ud efter det allerede nu. Tag første skridt på vejen. Ret enkelt, ikke?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar