Bruger du din energi effektivt?

Foto: Ditte Ernst

Jeg husker stadig Kim fra klassen over mig, der tyrede en fodbold i mit hoved i 6. klasse -  for sjov. Bliver stadig pænt arrig ved mindet. Lur mig. Jeg er helt sikkert ikke den eneste, der husker sådan noget som en elefant. Men hvorfor egentligt bruge energi på at lagre sådan noget, der har overskredet sidste salgsdato for længe siden? Det minder lidt om alle de el-apparater i hjemmet, der står på standby og sluger små mængder energi hele tiden - tilsammen bliver det til en stor mængde i det lange løb.

Hvis man lægger al den tid sammen, som man bruger hver uge på at surmule over noget, nogen engang gjorde eller sagde - så tænk på hvad man kunne skabe, hvis energien blev brugt meget mere konstruktivt. De færreste af os har et særligt nuanceret overblik over, hvordan vi egentligt bruger vores energi og tid.

En enkel måde at få et overblik er at lægge mærke til, hvor energien bruges på følgende 3 poster. Jeg har forsøgt at gøre det ret enkelt:

• Energi du bruger på at tænke på noget uhensigtsmæssigt fra fortiden.
• Energi du bruger på at tænke på ting, du gerne vil opnå i fremtiden
• Energi du rent faktisk bruger på at gøre de ting, der skal til for at opnå det du vil i fremtiden

Som regel bliver man overrasket. Jeg  har oplevet, at det er nemt at bruge for meget tid på at tænke på at nå målet (og føle stor travlhed alene ved tanken) i forhold til rent faktisk at gøre tingene for at nå det. Jeg skrev fx for nylig en blogpost om rigtig gerne at ville holde foredrag. For at stå på den scene skal jeg kontakte en masse mennesker og præsentere mig selv. For at præsentere mig selv, er jeg nødt til at ringe, maile eller troppe op. For at få det gjort skal jeg sætte tid af til det i min kalender. Så jeg skal hele tiden spørge: hvad skal der til for at gøre det her - så jeg kommer derhen?

 Nu har jeg faktisk fundet nogen at holde foredrag for. Så skal der findes en dato. Og så skal det forberedes, gennemtænkes og øves. Og endelig til sidst afholdes. Det er en lang spændende proces.

For nogen er det her med at forvalte sin energi lige så naturligt som at huske at trække vejret - I'm learning while doing og forsøger at gøre det til en god vane hver dag at gøre små ting for at rykke tættere på målet.

Hvor vil du lægge energien lige nu?

Vil du danse? Så dans. Og vil du alt muligt andet - GØR det.

                    Pust til din passion                        

Siden jeg for nogle år siden sad på tilskuerrækken til et fængende foredrag med flere hundrede mennesker, har jeg tænkt, at dét der, det vil jeg bare også rigtig gerne - stå foran mange mennesker og inspirere dem. Fylde dem med energi og mod på nye ideer, som de ikke kan med vente at gå hjem og gøre til deres eget. Den fyldte sal er på stykke væk. Jeg tror, man skal øve sig, før man springer ud på det dybeste vand. Men jeg er nu begyndt at gå i den retning. Jeg har aftalt at holde foredrag ude på en skole om innovation, for jeg vil rigtig gerne give unge værktøjer til at idéudvikle og bidrage til deres skole. Elevråd er spændende at få fingre i - de vil gerne en masse, og nu kan jeg tænde dem, så de får lyst til at tænke STORT.
Jeg følger passionen og puster de første frø. Og jeg elsker virkelig andres drømme - og det de tænder på. At lytte til nogen, der gerne vil opnå noget. Uanset om de tør eller ej.

Næsten hver gang jeg er til en social sammenkomst, taler jeg med mennesker, hvor jeg kan lytte mig frem til, at der er noget, de gerne vil, 'hvis bare' de turde. Eller havde tiden. Eller følte sig inspirerede. Eller hvis svigerforældrene var mere forstående.

En kvinde røbede under en fest, at hun sådan savnede at danse med sin mand. Det havde de meget gjort som nyforelskede, men nu var der blevet langt imellem tangoerne. Hun havde endda et par bedsteforældre boende i samme by, og de stod på spring for at få lov at passe guldklumperne. Men hun turde ikke bede dem om det. Man kan snakke meget om at danse, eller man kan gå ud og gøre det. Så på et tidspunkt trak jeg hende nærmest med ud på det tomme dansegulv,  og vi startede en fest. Behøver jeg sige, at der snart kommer masser af andre ud på gulvet? Hun funklede stakåndet af glæde, og senere fik hun også hevet manden med ud - they still got the moves, det var tydeligt.

Der er altid masser af forhindringer, hvis vi virkelig vil få øje på dem, men jeg synes tit, at det som andre får gjort til 'umuligt', det ligner egentlig mest kun en lille knoldet bakke, der sagtens kan bestiges. hvis man tager mange små, men sikre skridt.

Folk skal selv gå vejen. Man kan ikke bære nogen i mål. Men hvis inspirationen ikke er der, hvis man er kommet derud, hvor man føler, at man går sovende gennem tilværelsen, så begynder man nok aldrig at gå. Man skal vækkes. Udfordres. Derfor vil jeg gerne tale til folks passioner, så de mærker, at der er noget, de virkelig gerne vil. Som i virkelig gerne. Og så får øje på hvordan de kan gøre det.

   Pust til din passion - når du bare du sætter noget i gang, sår du de første små frø, der begynder at vokse. Du behøver ikke på forhånd vide præcis, hvor frøene lander. Men pust nu.

Tag en nød i tasken...

Hvis du vil TÆNKE nyt, er det godt at GØRE nyt. Små øvelser du kan lave på en helt almindelig dag:

1. Tag noget nyt og mærkeligt med i din taske - så du lige 'vågner', hver gang du dykker ned i den (jeg bar rundt på en kokosnød (til sønnike). Jeg morede mig lidt hver gang!

2. Sæt lidt tid af til at 'lege turist' med dit mobilkamera og bestem dig for et lokalt pletskud, uanset hvad der lige inspirerer dig. Pludselig ser du på det kendte med et par nye øjne.

 3. Køb ind et nyt sted, fx en asiatisk butik, hvor du ikke kan tolke alle skilte. Hvad kommer du egentlig hjem med?

God fornøjelse!

Er du afhængig af andres guldstjerner?

 

Som de fleste elsker jeg belønninger af alle typer: likes på facebook, kommentarer på instagram, eller når jeg bager en vellykket kage til klassearrangementet, som alle andre vil have opskriften på. Andres anerkendelse giver en dejlig følelse af at have plus på kontoen. Men der er et men.


Andres ros skal ikke være vores benzin
Når vi høster ros, føler vi os trygge og som en accepteret del af 'flokken': "De kan lide mig. Jeg er god som jeg er."  Problemet opstår bare, hvis vi kun synes, det er værd at gøre ting, hvis vi bliver klappet på skulderen. For hvis ros og andres guldstjerner er vores største benzin, så risikerer vi ikke at komme nogen vegne overhovedet og samtidig miste al motivation, hvis nu de andre ikke lige forstår, hvor vi er på vej hen. Det bliver for sårbart, og måske ender vi med at droppe et lovende projekt eller kyle idéen i papirkurven.

 Ikke fordi det er dårligt, men fordi chefen, veninden eller kollegaen enten ikke forstår det, ikke giver nogen brugbar feedback eller måske kan de faktisk enormt godt lide det, du laver, men har bare ikke tid eller energi til at sige noget positivt om dit arbejde. Fordi de selv har travlt med at leve og til egne - og andres - standarder.
Hvis man ikke sørger for dagligt at arbejde med at oparbejde en sund portion stædighed og modstandskraft og "jeg skal vise dem, jeg kan selv -attitude", vælter korthuset for nemt, og så lader man med stor sandsynlighed motivationen og den gode idé dø en langsom død. Det er så ærgerligt, når noget brænder ud, fordi vi ikke sørger for at blive ved med at puste til vores egne gløder.

Kan du også bedre lide guldstjerner end kritik?
Derfor er det så vigtigt, at vi lærer at gøre tingene for vores egen skyld. For i den virkelige verden kan vi sjældent forvente opbakning gennem hele vores projekt. Vi skal selv kunne bygge en stige, når vi møder muren i stedet for at vente på, at andre skal løfte os over. På din vej vil der altid være huller og blinde vinkler, som andre sikkert vil kommentere på. Og uha, hvor kan de fleste af os bedre lide guldstjerner end kritik. Ærgerligt, for andres kritiske input er ofte meget mere brugbart end udelukket at få ros. Det peger fremad - så vi kan forbedre os. Ros får os i værste fald til at stå stille - og vente på mere ros.

Gør dig umage for din egen skyld - ikke andres
Vi kan i det daglige øve os i at gøre ting, fordi vi selv har vildt meget lyst til at gøre det - og ikke fordi andre skal rose os og klappe i deres hænder. Jeg skal fx heller ikke stoppe med at poste blogindlæg, hvis nogen indlæg bliver læst mindre end andre. Jeg skal også kunne vaske tøj og lave madpakker til ungerne, uden at min mand skal rose mig til skyerne. Og omvendt.
Man skal gøre ting for deres egen skyld - fordi vi ønsker at bidrage med vores energi og ideer - ikke fordi vi forventer, andre synes vi er fantastiske.
Nyd at bygge det flotte legehus til ungerne, skriv din rapport til chefen, lav god mad til vennerne, men gør dig altid primært  umage for din egen tilfredsheds skyld. Du ved selv, når du har præsteret noget ekstra godt. Også selvom andre ikke klæber en stjerne i din bog.

Podcast om at gøre (eller IKKE gøre) det, man virkelig gerne vil

Listen to Dittes natradio - om at gøre (eller IKKE gøre) det vi faktisk virkelig gerne vil. by Ditte Ernst #np on #SoundCloud http://soundcloud.com/ditte-ernst/dittes-natradio-om-at-g-re

Lader du som om?

Lader du lidt for ofte som om, du synes, noget er interessant - selvom du faktisk couldn't care less? Men fordi du er forelsket i tanken om at være sådan en, der interesserer sig for et område, selvom du faktisk ikke gider beskæftige dig med hjernens udvikling fra spæd til voksen. Eller solsystemet. Eller om den økonomiske udvikling i Europa lige nu. Men af en eller anden grund bliver du ved med at læse de 'rigtige' bøger og tidsskrifter (det du tænker, andre synes er det rigtige), selvom det mest af alt føles som en plage og en ventetid, indtil du kan gøre det, du virkelig elsker at beskæftige dig med.

Det er spild af energi, når vi falder i hvad-vi-tror-de-andre-vil-høre-fælden, og hvis vi ender med at bruge det meste af vores tid på noget, der dybest set ikke interesserer os, bare fordi vi er bange for at tale om det, der virkelig tænder os. Det som vi kunne tale om i timevis, hvis vi bare gav os selv lov at folde os ud. Ja, nemlig. Du skal give dig selv lov. Det er ikke de andres opgave. Så vi skal selv sørge for at skabe rum for at være OS. Andre har alligevel for travlt med at skabe rum til at være DEM.

  Hvis du ikke er ærlig omkring dine passioner, kommer der heller aldrig nogensinde en god ven med en stak bøger om de emner, du elsker allermest - så kommer de snarere med en stak lægetidsskrifter om hjerneforskning (YEY! hvis det er det, du tænder på - ellers en nitte!). Så vær ærlig. Det bliver det hele så meget mere interessant af.
En vigtig pointe: der er forskel på at kæmpe med noget, man virkelig gerne vil - og at kæmpe med noget, du egentlig ikke kan se formålet med, fordi emnet ikke fænger dig. Og man skal selvfølgelig ikke lade sig skræmme af lidt modgang - fx læste jeg Wuthering Hights, som er en ret lille tynd sag, egentlig, på engelsk - det tog næsten et år, fordi den var så følelsesmæssig hård at komme igennem. Jeg læste den. Smed den ned bag sengen. Tog den frem og støvede den lidt af. Læste lidt mere og smed den væk igen. Sådan fortsatte det. Det var et had/kærlighedsforhold, der rasede i mig under læsningen. Lidt på samme måde som forholdet mellem de to hovedpersoner er så intenst.
Men bagefter - var jeg taknemmelig for at have holdt den ud til den bitre ende. Den bog sidder stadig dybt i mig i dag.  Fordi den virkelig er et mesterværk. Og fordi jeg kæmpede med den så længe. Så ting behøver bestemt ikke være nemme.

Det er godt at være dedikeret. Men det er nødt til at være noget, vi ikke kan lade være med at gøre. Ellers kan det være det samme.
Hvis der er noget, du bare ikke kan lade være med at gøre - så glem da for God's sake, hvad andre tænker om din passion - lad dem om at finde deres egen. Jo mere vi gløder for det, vi gør, jo mere energi og motivation får vi til at bane os vej frem ad vores egen rigtige vej.

Pluk din helt egen dag - stykke for stykke

 

 

 

 

 

Hver eneste dag kan vi forme, så vi fylder en masse gode ting ind i den, der gør os glade. Jeg tror ikke på, at vi altid bliver gladere af at stræbe efter mere - større- bedre. Men når vi kan nyde det vi har lige nu, så er vi på rette spor. Så kan vi fylde mere på efter behov. Og så er der også en større sandsynlighed for, at vi også vil nyde det nyde det,  der kommer ind i vores liv. Jeg elsker sommeren, men nyder samtidig, at vi går efteråret i møde. Det betyder varm te en masse, lune strikketrøjer og ild i pejsen - hvis jeg da opdriver sådan en!

Der er altid noget at være glad for, selvom det på dage med for lidt søvn, for meget arbejde, for lidt tid til venner føles sådan. Hvis du ikke allerede har lært at sætte pris på naturen, vil jeg opfodre dig til at give det en ny chance.

Naturen er det bedste sted at øve sig i bare at være uden at føle, du absolut skal præstere noget. Det skyldes sikkert, at naturen ikke er interesseret i at konkurrere med dig. Du behøver ikke vise noget frem - du er bare en gæst. Du kan bare være der.  Naturen sørger for pynten (smukke farver og dufte), musikken (fuglesang) - og måske endda lidt lækre søde brombær, hvis nu du tager af sted om efteråret.

Hvis du, mod forventning, keder dig bravt derude, så prøv at opsøg naturen på forskellige tidspunkter på dagen. Skoven er fx meget anderledes en tidlig morgen - eller en sen aften. Når det regner eller blæser. Find ud af, hvornår på dagen du synes, du elsker at være der. Tit gør vi ting på de samme tidspunkter hver dag. Men vi kommer til at kede os bravt på et eller andet tidspunkt. Derfor er det så sundt - og sjovt - at gøre ting på nogle anderledes tidspunkter. Det giver næsten altid anledning til at tingene an fra nye vinkler. Og nye vinkler giver nye ideer og indtryk.

God fornøjelse med at gå derud og nyde naturen - uanset om du bare tager en halv time afsted eller tager telt og rygsæk med.