onsdag den 18. februar 2015

Tør du sige, hvem du er?

I en hel del år gik jeg rundt og tænkte, at det var sådan lidt dødfarligt at sige, hvad jeg virkeligt gerne ville. Og hvad jeg drømte om. Så jeg justerede lidt på mine egne ord, så jeg var helt sikker på, at det lød tilpas. Ikke for stort og ikke for småt. Problemet er bare, at det er med til at skabe en meget middelmådig oplevelse og et lidt brunt og kedeligt perspektiv på tilværelsen. For det gør det sværere for andre virkelig at kende mig og vide, hvad jeg drømmer om. Sådan for alvor. Ind til knoglerne.

Mange har sikkert tænkt tanken om, hvad de egentlig skal kalde sig selv. Hvad er man? Hvem er man? Hvis man kan give sig selv lige den titel, man vil, så er er der altså mange muligheder åbne. Og man vil jo ikke skrive noget, der lyder for stort og pompøst. Og heller ikke noget, der lyder uinteressant. Så skriver man tit noget meget jævnt kedeligt, som ikke for alvor inspirerer hverken en selv - eller andre.

Hvis du snart er klar til at være modig, så er det et godt sted at starte det her med at se på, hvad du kalder dig selv. Og det er altså uanset, hvilket job du har, om du er ansat eller selvstændig. Du bestemmer helt selv, hvad du er - og hvordan du vil gå ud i verden og fortælle andre om det. Jeg har tænkt pænt længe over det her. Og jeg er kommet frem til, at jeg nu er ret ligeglad med, hvad andre tænker om min titel. Det handler mere om, hvem jeg er, end hvad jeg gør. De to ting smelter på en eller anden vis meget pænt sammen. Eneste krav er, at jeg selv skal føle mig lyst op med masser af energi og glæde, når jeg siger det - at jeg er ærlig -  for det kan andre mennesker mærke. Og så er det lige meget, hvad jeg kalder mig. Når du møder nye mennesker, er det afgørende, om de er spændende at tale med. Om de nyder, det de gør og hviler i sig selv. Det er vigtigt at finde ud af, hvem man selv gerne vil vise verden, man er. Så man træder tydeligere frem, og så brikkerne kan begynde at lande rigtigt i det store puslespil - og så du kan møde de mennesker og skabe de muligheder, du har brug for. Så du får skabt en helhed mellem dig og det du gør. En synergi der giver overskud og begejstring.

Kært barn bange navne...
Først kaldte jeg mig tekstforfatter. Så kaldte jeg mig kreativ konsulent. Og nu har jeg fundet ud af, at det jeg for alvor gør det er at inspirere andre´. Så for mig er ordet "inspirator" et nøgleord, som andre kan forstå, fordi de kan mærke, at der er overensstemmelse mellem det ord og så min personlighed. Det gør dem trygge, at jeg kan sige, hvem jeg er, og hvad jeg brænder for at gøre. Og man får nogle mere indholdsrige samtaler, fordi jeg tør sige noget, som måske lyder lidt langhåret og fluffy, men som jeg står helt inde for.

Find dine nøgleord
Jeg er sikker på, du kan finde frem til dine nøgleord. Hvis det er svært at tænke dem frem - så kan du skrive dig vej til dem. Tag et stykke papir og begynd at skrive alle de egenskaber ned om dig selv, du sætter pris på. Skriv løs! Måske er du god til at lytte, kreativ, struktureret, god til at analysere - skriv hvad der falder dig ind.

Bagefter kan du forsøge at skrive dig ind på, hvad du elsker at gøre:
Måske at skrive, rådgive andre, fordybe dig, lede andre, udvikle nyt - igen, alt hvad der falder dig ind.

På et tidspunkt får du samlet så megen viden, at du kan begynde at se på, hvilke mønstre der ligesom går igen. Og hvilken rød tråd der løber i de ord, du grifler ned.

God opdagelsesrejse til at blive den, du er.