Nysgerrighed ikke en grimling

Nysherrighed er også at klatre op og finde nye vinkler

Meget ofte bliver adjektivet 'nysgerrig' brugt om langsynede nabokoner, der ved præcis, hvem der har været på besøg inde hos naboen en sen aften (mens ægtefællen er væk hjemmefra. Tsk. Tsk). Det er bare lige et billede jeg her holder frem i strakt arm for at illustrere, hvordan evnen til at være nysgerrig tit bliver brugt om nogen, som stikker næsen lidt for meget ned i andres sager uden at være blevet inviteret. Men det er helt vildt ærgerligt, hvis nysgerrighed skal betragtes som en social grimling, så man skal gå og være bange for at kalde sig det. Jeg er mega nysgerrig, og jeg stikker gerne næsen langt ned i andres sager - hvis jeg får lov. Når jeg lærer om andres liv og forretning (hvis det er det, de går og arbejder på), så kan jeg bruge de nye vinkler til selv at blive meget klogere. Nysgerrighed er at interessere sig for at sætte ting sammen på nye måder, at undre sig og finde på bedre løsninger og at interessere sig for hinanden.

Når man er nysgerrig er man ikke tilfreds med bare at høre 'det går godt.' Så vil man gerne VIDE mere, fordi man engagerer sig i den anden person. Og hvis ikke vi er nysgerrige, så ville vi ikke gide kaste os ud i nye projekter, der ville ikke komme nye virksomheder med nye produkter og services, og så ville vi nok ikke spørge ind til naboens jobsituation- hende der lige har mistet sit job. For hvem ved, måske kender man nogen, der kender nogen, der kan hjælpe hende videre.

Jeg tror, mange af os er nysgerrige. Heldigvis! Danmark har brug for flere nysgerrige mennesker. Men tit er vi bange for at få det farlige mærkat klistret i panden. Kom nu ud af busken - din nysgerrighed skal hyldes! Så længe man bruger sin viden på en sober måde, så man løfter den anden frem med sin viden frem for at bruge det imod ham.

Har du (også) en lille diktator indeni?

Vi skal blive på egen banehalvdel

Jeg ser ikke mig selv som særligt magtbegærlig og kontrollerende - men jeg kan alligevel ikke helt sige mig fri for nogen gange at have tænkt, hvor praktisk det kunne være, hvis andre mennesker reagerede lige på den måde, der passede mig bedst.

Det ville være så nemt, hvis de tænkte, følte, handlede og mente lige det, der passede til mit humør. At de havde overskud, når jeg var træt. At de gjorde de ting, jeg også gerne ville have. At de lige læste mine tanker, uden at jeg behøvede forklare, hvad jeg selv har brug for. Nogen gange har jeg endda tillagt mine tanker så megen magt, at jeg har holdt mig vågen hele vejen fra Kuala Lumpur til Frankfurt for min egen og alle de andre passagerers skyld, fordi jeg havde en idé om, at jeg hjalp piloten med at holde flyet på vingerne. Selvom han helt sikkert havde gjort et fint stykke arbejde uden min indsats.

Eksemplet med flyet er lidt uskyldigt, men nu bliver det straks værre: Nogen gange har jeg fx sagt til en god ven (der måske lød lidt træt i telefonen), sådan lidt moragtigt, at: " hvis du er for træt, er det helt ok, hvis du hellere vil mødes en anden dag." Selvom personen ikke selv havde nævnt, han var træt. Det er da voldsomt interessant, hvordan man i sådan en lille hverdagssituation nemt og uelegant kan komme til at hoppe over på den andens banehalvdel.

Det gør det bare ret svært at spille et godt slag ligeværdigt 'tennis' sammen, hvis man både insisterer på at spille egen bold af sted og samtidig gerne vil løbe over og returnere den tilbage igen. Hvis man forsøger at handle på den andens tanker, uden at man ved, om han nu også tænker sådan, så overtager man hans mulighed for at tage ansvar for sig selv og sine følelser. Vi skal give kollegaer, venner og ægtefæller friheden til selv at slå til bolden. Så kan de selv bestemme, hvor hårdt de vil slå, hvor de vil placere bolden, eller om de helt lægger ketcheren.

Egentlig er det jo en kæmpe frihed, at vi ikke skal bekymre os om at ville kontrollere, hvad andre gør. Det gør det i hvert fald meget nemmere at lægge energien på egen banehalvdel. Vi må altid starte med os selv. , og det kan være godt at minde sig selv om at fyre den indre diktator.