Sandhed og succes

Jeg ved ikke, hvad man kan forvente af livet. Jeg cyklede afsted klokken syv og tænkte på magi. At jeg ville have en magisk dag. At jeg vil tro på og kræve, at magi er noget der sker. Uanset hvor meget andre tænker, det er kuk kuk. Det kan være, der er nogen, der ringer mig op og siger noget helt fantastisk. Eller noget helt andet. Jeg kunne godt tænke mig, at den her onsdag blev en smuk dag. Trods regnen. Når der tikker en besked ind, håber jeg lidt, at det er noget, der virkelig vil rykke mig videre og få mig til at vokse og gro. Og blive mere sand. Jeg vil sige sandheden. Jeg vil tale sandt. Jeg lytter og tager verden ind. Er der andet at gøre end at leve og trække vejret.

 

Når vi engang imellem måler os med hinanden og andres succes, så må vi spørge os, hvad der er vores egen succes. Nogle dage er succes at servere morgenmad, mens man stadig sover . Nogle gange er det at få en ny kunde i hus. Nogle dage er det at læse et ekstra kapitel i Harry Potter højt, selvom man ikke orker. Andre dage er det at lade småkagerne blive i dåsen. Ringe til en gammel veninde. Jeg synes, vi har vildt høje krav, men mit største krav til mig selv er at være lykkelig, uanset hvad jeg laver. Uanset om jeg har succes i andres øjne eller ej. Uanset om jeg selv synes, jeg er en fiakso. Jeg trækker vejret. Jeg gør tit, det bedste, jeg kan. Det er nok.

ORD... der daler

Jeg spreder små spæde bogstavfrø ud over siden. Så må de dale og gro vildt, hvor de vil.

Tager du på eventyr i hverdagen?

Hvad er eventyr i hverdagen for dig, og hvad gør du for at opleve det?
Jeg samler på spændende kommentarer så del gerne herunder.

Jeg vil gerne undersøge, hvad de fleste mennesker drømmer om at gøre, hvis bare de turde. Hvad er det, der holder os tilbage - har virkelg ikke tiden, energien, pengene eller modet til at gøre det, der virkelig er noget, vi drømmer om?

Storcentre.

Jeg elsker og hader storcentre. Var der i dag med min mindste søn. Gik med ham ind og kiggede på legetøj og spil til hans play station. Vi kørte ned og kiggede på fiskene også, i det store akvarium. Det var mageløst. Farverigt. Som at dykke ved Thailands kyst - bare helt uden fare for hajangreb. En rar tanke. Bittesmå søstjerner kun lidt større end et stort snefnug klæbede sig til glassets inderside.

Jeg elsker at se på mennesker og tænke på, hvilke historier de bærer rundt på. Som manden der bar en fyldt kaffekop koncentreret og højtideligt med små forsigtige skridt hen til et bord for ikke at skvulpe. Jeg så aldrig, om han kom hele vejen derhen med den kaffe, men bevægelsen i sig selv var dragende. Folk der ser ud til at have flere problemer end de fleste sidder i cafeteriet der, hvor en fransk hot dog kun koster en 10'er. Det er et rum, der er åbent for alle, og hvor man ikke behøver være nogen eller noget for at få lov til at være i fred. Det er et sted blottet for begæret efter prestige og anerkendelse på insta, så på mange måder er trygt og meget demokratisk at være der, fordi ingen forventer, du skal agere på en særlig måde. Det var bare det, en tanke om storcentre.