At sætte klare mål!

                                          Foto: Ditte Ernst


Write it down... Og hæng det op på køleskabet.

Det er utroligt svært for mig at sætte mål. At holde fast i dem i medvind og modvind. Og nogle gange går året bare så hurtigt, at jeg næsten når at tænke, at jeg da slet ikke kan nå noget. Det er noget pjat. Året går bare, fordi der ikke er sat klare mål, så det er bestemt kun ris til egen mås. Det skal ændres!

For jeg ved inderst godt, at når jeg virkelig VIRKELIG sætter mig noget for, er alt muligt. Så kunsten er egentlig bare at få sat nogle klart definerede mål. Hvor svært kan det være?! Nu gør jeg det bare. Der skal ske noget i 2015.

Planen er at lægge mine mål ud her i det åbne, og så kan jeg bruge bloggen til at holde mig selv til ilden.

Inden 1. januar 2016 vil jeg:


Words Alive
- Ideudvikle og konceptudvikle sammen med minimum 5 virksomheder
- Tage ud og tage billeder og fotografere nogen, der lever på en meget anden måde. Enten kulturelt eller sådan på deres måde at tilrettelægge deres liv på.
- Få lavet et hjemmelydstudie


Sundhed
- Løbe to gange hver uge. Også i regnvejr.
- Spise masser af grøntsager
- Kunne hæve mig selv op i armene i redskaberne nede i skoven
- Deltage i et løb og gennemføre det i god stil.

Kreativt/ og nødvendig investering
-Købe kamera/låne godt kamera og tage virkelig gode billeder
-Fortsætte med at poste fine billeder på Instagram.

Sulten efter skønhed

Jeg er altid lækkersulten efter skønhed. Det smukke i en kop. Lyset der glitrer i et hårstrå. Langsomheden hænger for mig sammen med evnen til at få øje på det æstetiske i de små og store ting i dagligdagen..

Jeg kan blive fuldstændig glubsk og grådig, når det gælder om at stikke næsen ned i smukke billedbøger, snuse mig frem til de bedste roser og knase den sprødeste og mest farverige salat. Kan man arbejde med at lære andre om at sætte pris på skønhed? At lære dem at se det smukke i det, der er lige for næsen af dem? Det ville betyde noget at dele blik med andre. Især fordi skønhed i de små ting kan løfte vores oplevelse af et rum -. både ude og inde. Når vi får ryddet op i vores gamle skrammel og kun beholder det skrammel, vi af den ene eller anden grund elsker - så sker der noget spændende i rummet. Noget nyt kan komme til. Nye tanker og ideer. Der bliver ligesom højere til loftet. Så ånder vi friere. Og føler os lettere.

Jeg er absolut ikke født med et oprydningsgen, så jeg er nødt til at lære mig selv det. Det er svært. Ligesom andre synes det er svært at være kreativ på kommando. Jeg ville gerne være en af dem, der altid ved, hvor de lægger nøglen, telefonen, børnenes gummistøvler og den slags. Til gengæld er jeg født med et blik for skønhed. Til dels arvet af min mor, der altid har lavet spændende eksperimenter med farver og former. Og et hjem med smukke genstande. Og et kranie på vores tv. Vores hjem var ret eksotisk, tror jeg.  Så i dag er jeg helt utrolig god til at være langsom i verden. Og til at nyde det, som andre måske ikke synes er noget særligt. En bananskræl er ret smuk. Tjek mit billede ud underneden. Og se om du er enig :)