Jeg ved ikke, hvad man kan forvente af livet. Jeg cyklede
afsted klokken syv og tænkte på magi. At jeg ville have en magisk dag. At jeg
vil tro på og kræve, at magi er noget der sker. Uanset hvor meget andre tænker,
det er kuk kuk. Det kan være, der er nogen, der ringer mig op og siger noget
helt fantastisk. Eller noget helt andet. Jeg kunne godt tænke mig, at den her
onsdag blev en smuk dag. Trods regnen. Når der tikker en besked ind, håber jeg
lidt, at det er noget, der virkelig vil rykke mig videre og få mig til at vokse
og gro. Og blive mere sand. Jeg vil sige sandheden. Jeg vil tale sandt. Jeg lytter
og tager verden ind. Er der andet at gøre end at leve og trække vejret.
Ditte Ernst
onsdag den 27. januar 2016
Sandhed og succes
tirsdag den 26. januar 2016
ORD... der daler
Jeg spreder små spæde bogstavfrø ud over siden. Så må de
dale og gro vildt, hvor de vil.
lørdag den 23. januar 2016
Tager du på eventyr i hverdagen?
Hvad er eventyr i hverdagen for dig, og hvad gør du for at opleve det?
Jeg samler på spændende kommentarer så del gerne herunder.
Jeg vil gerne undersøge, hvad de fleste mennesker drømmer om at gøre, hvis bare de turde. Hvad er det, der holder os tilbage - har virkelg ikke tiden, energien, pengene eller modet til at gøre det, der virkelig er noget, vi drømmer om?
Jeg samler på spændende kommentarer så del gerne herunder.
Jeg vil gerne undersøge, hvad de fleste mennesker drømmer om at gøre, hvis bare de turde. Hvad er det, der holder os tilbage - har virkelg ikke tiden, energien, pengene eller modet til at gøre det, der virkelig er noget, vi drømmer om?
Storcentre.
Jeg elsker og hader storcentre. Var der i dag med min mindste søn. Gik med ham ind og kiggede på legetøj og spil til hans play station. Vi kørte ned og kiggede på fiskene også, i det store akvarium. Det var mageløst. Farverigt. Som at dykke ved Thailands kyst - bare helt uden fare for hajangreb. En rar tanke. Bittesmå søstjerner kun lidt større end et stort snefnug klæbede sig til glassets inderside.
Jeg elsker at se på mennesker og tænke på, hvilke historier de bærer rundt på. Som manden der bar en fyldt kaffekop koncentreret og højtideligt med små forsigtige skridt hen til et bord for ikke at skvulpe. Jeg så aldrig, om han kom hele vejen derhen med den kaffe, men bevægelsen i sig selv var dragende. Folk der ser ud til at have flere problemer end de fleste sidder i cafeteriet der, hvor en fransk hot dog kun koster en 10'er. Det er et rum, der er åbent for alle, og hvor man ikke behøver være nogen eller noget for at få lov til at være i fred. Det er et sted blottet for begæret efter prestige og anerkendelse på insta, så på mange måder er trygt og meget demokratisk at være der, fordi ingen forventer, du skal agere på en særlig måde. Det var bare det, en tanke om storcentre.
fredag den 9. oktober 2015
Nysgerrighed ikke en grimling
Nysherrighed er også at klatre op og finde nye vinkler |
Når man er nysgerrig er man ikke tilfreds med bare at høre 'det går godt.' Så vil man gerne VIDE mere, fordi man engagerer sig i den anden person. Og hvis ikke vi er nysgerrige, så ville vi ikke gide kaste os ud i nye projekter, der ville ikke komme nye virksomheder med nye produkter og services, og så ville vi nok ikke spørge ind til naboens jobsituation- hende der lige har mistet sit job. For hvem ved, måske kender man nogen, der kender nogen, der kan hjælpe hende videre.
Jeg tror, mange af os er nysgerrige. Heldigvis! Danmark har brug for flere nysgerrige mennesker. Men tit er vi bange for at få det farlige mærkat klistret i panden. Kom nu ud af busken - din nysgerrighed skal hyldes! Så længe man bruger sin viden på en sober måde, så man løfter den anden frem med sin viden frem for at bruge det imod ham.
tirsdag den 6. oktober 2015
Har du (også) en lille diktator indeni?
Vi skal blive på egen banehalvdel |
Jeg ser ikke mig selv som særligt magtbegærlig og kontrollerende - men jeg kan alligevel ikke helt sige mig fri for nogen gange at have tænkt, hvor praktisk det kunne være, hvis andre mennesker reagerede lige på den måde, der passede mig bedst.
Det ville være så nemt, hvis de tænkte, følte, handlede og mente lige det, der passede til mit humør. At de havde overskud, når jeg var træt. At de gjorde de ting, jeg også gerne ville have. At de lige læste mine tanker, uden at jeg behøvede forklare, hvad jeg selv har brug for. Nogen gange har jeg endda tillagt mine tanker så megen magt, at jeg har holdt mig vågen hele vejen fra Kuala Lumpur til Frankfurt for min egen og alle de andre passagerers skyld, fordi jeg havde en idé om, at jeg hjalp piloten med at holde flyet på vingerne. Selvom han helt sikkert havde gjort et fint stykke arbejde uden min indsats.
Eksemplet med flyet er lidt uskyldigt, men nu bliver det straks værre: Nogen gange har jeg fx sagt til en god ven (der måske lød lidt træt i telefonen), sådan lidt moragtigt, at: " hvis du er for træt, er det helt ok, hvis du hellere vil mødes en anden dag." Selvom personen ikke selv havde nævnt, han var træt. Det er da voldsomt interessant, hvordan man i sådan en lille hverdagssituation nemt og uelegant kan komme til at hoppe over på den andens banehalvdel.
Det gør det bare ret svært at spille et godt slag ligeværdigt 'tennis' sammen, hvis man både insisterer på at spille egen bold af sted og samtidig gerne vil løbe over og returnere den tilbage igen. Hvis man forsøger at handle på den andens tanker, uden at man ved, om han nu også tænker sådan, så overtager man hans mulighed for at tage ansvar for sig selv og sine følelser. Vi skal give kollegaer, venner og ægtefæller friheden til selv at slå til bolden. Så kan de selv bestemme, hvor hårdt de vil slå, hvor de vil placere bolden, eller om de helt lægger ketcheren.
Egentlig er det jo en kæmpe frihed, at vi ikke skal bekymre os om at ville kontrollere, hvad andre gør. Det gør det i hvert fald meget nemmere at lægge energien på egen banehalvdel. Vi må altid starte med os selv. , og det kan være godt at minde sig selv om at fyre den indre diktator.
torsdag den 17. september 2015
Bruger du din energi effektivt?
Foto: Ditte Ernst |
Hvis man lægger al den tid sammen, som man bruger hver uge på at surmule over noget, nogen engang gjorde eller sagde - så tænk på hvad man kunne skabe, hvis energien blev brugt meget mere konstruktivt. De færreste af os har et særligt nuanceret overblik over, hvordan vi egentligt bruger vores energi og tid.
En enkel måde at få et overblik er at lægge mærke til, hvor energien bruges på følgende 3 poster. Jeg har forsøgt at gøre det ret enkelt:
- Energi du bruger på at tænke på noget uhensigtsmæssigt fra fortiden.
- Energi du bruger på at tænke på ting, du gerne vil opnå i fremtiden
- Energi du rent faktisk bruger på at gøre de ting, der skal til for at opnå det du vil i fremtiden
Som regel bliver man overrasket. Jeg har oplevet, at det er nemt at bruge for meget tid på at tænke på at nå målet (og føle stor travlhed alene ved tanken) i forhold til rent faktisk at gøre tingene for at nå det. Jeg skrev fx for nylig en blogpost om rigtig gerne at ville holde foredrag. For at stå på den scene skal jeg kontakte en masse mennesker og præsentere mig selv. For at præsentere mig selv, er jeg nødt til at ringe, maile eller troppe op. For at få det gjort skal jeg sætte tid af til det i min kalender. Så jeg skal hele tiden spørge: hvad skal der til for at gøre det her - så jeg kommer derhen?
Nu har jeg faktisk fundet nogen at holde foredrag for. Så skal der findes en dato. Og så skal det forberedes, gennemtænkes og øves. Og endelig til sidst afholdes. Det er en lang spændende proces.
For nogen er det her med at forvalte sin energi lige så naturligt som at huske at trække vejret - I'm learning while doing og forsøger at gøre det til en god vane hver dag at gøre små ting for at rykke tættere på målet.
Hvor vil du lægge energien lige nu?
Abonner på:
Opslag (Atom)