Gør ventetiden til dit guldæg

Jeg tror på, at nogle af vores bedste og vigtigste beslutninger træffes, når vi stopper vores indre konstant kværnende tanker og bare er helt stille. Måske du ikke kan tænke dig frem til svaret - men du kan garanteret mærke det. Stop op. Træk vejret. Sæt 10 minutter af til at få ud og kik lidt op i den kolde decemberluft.

Jeg laver tit en øvelse - når jeg står og venter på en bus. Så handler det om at 'scanne' området for noget, der fanger min interesse. Jeg følger nysgerrigheden, intet andet. Når jeg betragter det indgående et par minutter, giver genstanden mig hurtigt inspiration til en ny idé eller tanke.

Sidst var det et edderkoppespind med perler af dråber, der pludselig blev det perfekte billede på, hvordan vores netværk hænger sammen. Vi starter med at spinde en lillebitte tråd, der vokser sig større og større - og vores net bliver stærkere og stærkere og indeholder flere og flere relationer til andre. Når vi begynder at kunne skabe links mellem vores relationer, så begynder vi at blive super dygtige og gode netværkere. Det starter med én tråd.

Beslut dig for at din næste ventetid er velkommen - fordi det er tid, hvor du går på jagt efter en ny idé! Et svar på et spørgsmål. Meld gerne tilbage når du har været på opdagelse. Det kræver lidt stædighed, men jeg er sikker på, alle kan lære det.

Er du muse? Så er du klædt godt på til fremtiden.

Der er så meget snak om sociale medier, og der er mange gode input. Men verden, og dermed også dine kunder, har som sådan ingen interesse i at følge dig på alle de her livsvigtige platforme.  Jo, hvis du har knækket koden på den hemmelige ingrediens, der hedder inspiration. Væk os! Vis os noget, de andre ikke har opdaget! Tag os med nye steder hen. Virksomheder, der lykkes med at inspirere deres kunder, bliver fremtidens store vindere. Det tør jeg godt spå om.

Hvad nu hvis dit mål kun er ét skridt væk?

Når nogen spørger os, hvor vi er om fem år, kan man blive helt kold. Stort spørgsmål! Vi har jo nok at gøre med at være tilstede lige her. Det handler næsten altid om, at man skal fortælle, hvad man har opnået om fem år. "Hvad vil du gerne arbejde med? Hvor bor du? Hvor mange børn?" Det er godt at have mål. Det bliver bare så stort og pompøst, at man næsten bliver træt alene ved tanken.

Og på den måde kommer vi også til at bilde hinanden ind, at mål er noget, der ligger meget langt ud i fremtiden, og at vi først skal lide en masse og klatre over et bjerg for at lykkes med projektet. Hvis nu målet er at komme i bedre form form, så er det godt at tænke langsigtet. Se resultatet for sig når man lykkelig og svedig stryger over målstregen med armene hævet over hovedet. Men første mål er jo at række ud efter løbeskoene, tage dem på og komme afsted med god musik i ørerne. Målet er ikke nødvendigvis langt væk. Du kan gribe ud efter det allerede nu. Tag første skridt på vejen. Ret enkelt, ikke?

Fra menneskesky introvert til passioneret netværker - based on a true story

Der var engang, jeg troede, jeg var super introvert. Det havde jeg bildt mig selv ind. At sådan var jeg. End of story. At jeg var sådan en lidt menneskesky særling og egentlig helst ville slippe for andres vurderende øjne. Det var den historie, min hjerne fortalte mig igen og igen. Og de tanker gjorde det bestemt ikke nemmere at kaste sig ud i disciplin netværk. Så jeg lod være. Og rullede med øjnene når andre fortalte om alt det, deres fantastiske netværk kunne hjælpe dem med. Hvilke døre de kunne åbne. Jeg tænkte stadig, at netværk ikke var for mig. Stædig, ja. Frustreret over at have låst  mig selv inde i "kan ikke netværke" kassen. Ja!

Døden er en kæmpe inspiration til at turde
Heldigvis er jeg bange for at dø. Heldigvis? Ja, når jeg hører om et ungt menneske, der bare fra den ene dag til den anden dør af kræft fx, så sætter dødsangsten ind. Hvad hvis jeg ikke når at lade hænderne glide over Taj Mahal og mærker Indiens varme krydrede duft kildre næsen - smage på alt deres fantastiske mad? Hvad hvis jeg arbejder med noget, jeg ikke brænder for? Hvis jeg glemmer at sige til de nærmeste, at jeg elsker dem? Døden er en stor motivation for mig til at skynde mig at prøve en masse af - og fejle - men vinde mere end at fejle. Målet er at ligge den sidste dag og vide, at man har turdet alt. Og måske nok fået klemt fingerne i brevsprækken nogle gange. Men man har vovet noget. Haft modet til at satse. Og når alt kommer til alt, hvad har vi så at tabe? At de andre griner? Så har du allerede givet dem noget. Klap dig selv på skulderen. Intet i verden er mere inspirerede, end dem der tør gøre noget andet end alle de andre. Så kast dig ud i det - not matter what you want to try! Når folk griner, er det ofte fordi, de ved, de selv har låst sig inde i en "kan ikke kasse". Og de er bange for ikke at komme ud. Måske du endda inspirerer andre til at turde mere. Fordi de ser, det er ok at fejle - og at man lærer noget af det.

Og en sidegevinst er, at historier hvor alt går galt, de er meget stærkere og bedre historier dem dem, hvor alt bare går helt fantastisk og efter planen. Tænk på folks ferieoplevelser! Jeg vil til enhver tid 1000 gange hellere have en bordherre, der fortæller mig en time om en rejse, hvor alt kiksede, end hvis han bruger tiden på at rose hotellet, maden, betjeningen. Det er bare en, i mine øjne, svagere historie. Vores hjerner elsker nemlig konflikter. Både i fiktionens verden - og i den virkelige verden. Gå bare ud og skab dig gode historier. Skab dig lidt. Det må man godt.

Hvordan tager man første skridt?
Det startede med en rejse med bus til Paris. Alene. Jeg ville ned og tale fransk. det tager 18 timer at komme fra Århus til Paris. Også god tid på hjemturen. Perfekt - masser af tid til at tænke i. Sugede inspiration til mig og gik på opdagelse. Jokede med gadehververe, der ville have støtte til Amnesty : "Pardon, mais je suis touriste!" svarede jeg fornøjet. Blev inviteret ud for at høre sælgeres band spille om aftenen.
Købte også en smuk notesbog til alle de nye indtryk.  Den duftede af røgelse og mystik. Jeg skrev alt det op, jeg gerne ville. Jeg gik ide-cracy, og vel hjemme igen begyndte jeg at realisere de bedste af dem. Med hjælp fra andre.
 I det lokale beboerhus fik vi arrangeret Jazzet fredag - med lækker jazz og lækker rødvin for en slik. Jeg stod for PR - en kendte musikerne, en anden havde en bonusfar, der var vinimportør. Fantastisk rødvin! Vi havde håbet på 20 fremmødte. Plagede venner om at komme! Der kom nok omkring 55-60. En succes! Det lykkedes at lave noget for lokalområdet, der rykkede. Det gav kontakter til søde kreative mennesker. Og mere blod på tanden end 5 års uni-uddannelse tilsammen. Vi kunne lave noget - sammen. Den helt store forskel var, at jeg handlede på det, jeg havde lyst til. Kunne ikke lade være. Den energi smittede gutterne i beboerhuset, så de gad være med, selvom de aldrig havde mødt mig før. De kunne se det samme som jeg kunne se - det var fundamentet.

At netværke er lidt som at lære at stå på ski...
I dag er jeg blevet så dygtig til at netværke og bygge relationer, at jeg ligefrem har lyst til at undervise andre i det. Nu kan jeg virkelig godt lide det. Og jo mere man gør det - desto bedre. Jeg vil gerne hjælpe andre med at komme i gang - og vise at man kan finde sin helt egen stil. Og man kan øve sig i at small talke med fremmede - det kan læres. Ligesom at stå på ski. Det er muligvis ikke elegant til at starte med - men lige pludselig opdager du, at du bare lytter og spørger - uden hele tiden at se dig selv udefra. Uden at føle man skal have et svar klart til den anden. Du er bare i et nysgerrigt rum sammen med den anden, hvor I går på opdagelse i, hvad den anden er for en. Det her kan læres. Af alle.

Jeg har gjort alt det, man ikke må. I dag synes de fleste, at det var godt gjort.

Jeg har altid gjort tingene anderledes. De fleste unge synes ret godt om at bo hjemme og nyde godt af nyvasket rent tøj i skabet og mors hjemmelavede mad. Jeg flyttede hjemmefra på kollegie som 17-årig i 1.g for være tæt på mit gymnasium. Var træt af at sidde i en bus en time hver vej - hver dag. Og fordi jeg var begejstret for selv at skulle lave mad og tage ansvar. Det var hårdere, end jeg havde forestillet mig. Og meget lærerigt. Ham der solgte mig vaskepoletter i kælderen, viceværten med de mærkelige øjne, skød senere sin kone i et jalousidrab. Tragisk. Gyser stadig når jeg tænker på, hvor rar han var mod mig. Selvom øjnene var lidt mærkelige bundløse.

De fleste finder deres bedre halvdel, når de har prøvet en masse af sidst i 20'erne. Jeg spottede manden med de blå øjne og rockstjerneattitude i kantinekøen, da jeg ville købe en kop kaffe inden fransktimen. Han skrev digte og turde vise mig dem og introducerede mig for Pink Floyd. Det var blåstemplingen. Hvem kunne stå for det? Snød jeg mig selv for en masse frøer. Ja. Det gjorde jeg. Men hvem gider kysse frøer, når man har fundet rock-prinsen? Det er 16 år siden nu. Han har stadig blå øjne og stadig altid festens midtpunkt.Var bogstaveligt ved at dø af savn da jeg var på udveksling hos katolsk lægefamilie i Essen i Tyskland i 2.g. Tænkte en del på ham med de blå øjne, når vi var til messe hver søndag. Lægeparret, der hver morgen i bedste mening serverede fed næringsrig sødmælk for mig hver eneste dag i 5 uger -  var ret chokerede over, at mine forældre lod mig bo med en ung fyr. Chokerede var vist en underdrivelse. Men de var jo også katolske, og vi drak kaffe med den nye præst i kirken. Flot ung fyr. Tænkte mest på at han jo aldrig ville forelske sig i en kvinde. Nix. Sikke en skam. Tornefuglene om igen.
Når det seje slæng fra det tyske Goethe gymnasie inviterede os med til fest, måtte vi ikke komme med. Der var jo drenge. De skulle bare vide, hvor mange unge i Danmark, der slipper afsted med de vildeste drukture i gymnasiet og kommer sikkert ud på den anden side igen. Ondt i hovedet ja, men ikke ondt i livet, trods alt.

De fleste får børn, når de har uddannelse, økonomisk sikkerhed og måske endda et hus med plads. Jeg gik på 3. semester og var 22.  Søren var 23. Vi boede på 40 m2 ved siden af en festglad nabo. Afsted til en større lejlighed, heldigvis. Igen lidt ude af sync med resten af vores venner. De er først nu ved at få børn. Vi har en teenager i huset om 2 år.

De fleste gør uddannelsen færdig, før de får flere børn. Det passede bare ikke ind i vores plan. Vi ville have en Hans. Ikke en super timing i forhold til at værekommet ind på tillægsuddannelsen på Journalisthøjskolen uden at have en vuggestueplads. Men det gik. Men familie og venners hjælp.

Der er så mange rigtige måder at gøre tingene på. Find det der virker for dig. Der er næsten altid størst gevinst ved at gøre det, der føles rigtigt nu. Og nej, vi kan ikke altid tænke 5 år frem, selvom næsten alle stiller det spørgsmål. Gør det vigtige nu - så lander du helt rigtigt - også om 5 år. Hav tillid til det. Jeg har gjort alt det, man råder mange unge til ikke at gøre. Men i dag vil mange rose mig for at tænke på at få børn, mens jeg var så ung - at jeg har meget tid med dem fremover. Og tid til at gøre noget ved karrieren. I dag tænker jeg, at det at flytte hjemmefra så tidligt har givet en masse "jeg ka selv" attitude. En tro på at jeg kan klare mig alle steder. Med alle typer mennesker.

Alle drømmer om at gøre det rigtige for dem. Få tør? Hvorfor?
Følg din egen vej - både personligt og professionelt. Andre kan ikke se det, du ser. Derfor kan du kun bruge andres erfaringer et stykke hen ad vejen. Heldigvis. Det giver albuerum og sørger for, at vi ikke alle drømmer om det samme.

God fornøjelse med at gøre tingene your way.

Tekstforfatning er meget mere end reklamer. Skriften er også en måde at forankre kreative kaotiske processer

Jeg er begejstret for at deltage i workshops. Hver eneste gang er der masser af nye mennesker, perspektiver og udfordringer, der skal løses. I går deltog jeg i Informations " Vores Omstilling", et ambitiøst projekt søsat af avisen. De forsøger at samle projekter, der fokuserer på bæredygtighed - så det bliver nemmere for gode projekter at lade sig inspirere af andre og finde sammen i den gode sags tjeneste.

Arrangementet i går var en skøn blanding af helt unge og ældre, der gerne vil i gang nu - frem for at vente på, at politikerne redder klimaet. Der er masser af spændende tiltag derude - Samsø holdt oplæg om, at deres mål er at blive fossil-fri ø! Ambitiøst. Men ikke umuligt. De tør tænke stort. Så stort, at de faktisk har investeret i en færge, der sejler på naturgas. Det betyder et naturgasanlæg på øen, så busserne også har noget at køre på.

Der var også tid til, at forskellige organisationer og foreninger kunne byde ind med deres udfordringer - publikum cirkulerede rundt og bød ind med ideer. Fx var det gode projekt folkeskoven.dk repræsenteret - ideen er, at Danmark har brug for mere skov, der kan binde CO2 og redde vores grundvand. Man køber et træ - og så planter man enten selv - eller frivillige fra folkeskoven.dk stå for det. Hvordan kan man gøre træer mere sexede? Det var udfordringen. Der kom mange gode bud. Der ligger en stor kommunikativ opgave der, så folk kan mærke ideen - og få lyst til at tage ejerskab over den.

Der var også en højskole, der gerne ville have nogle bud på, hvordan de ligesom kunne arbejde videre med deres ideer. De havde virkelig mange gode initiativer cooking - de har bare brug for, vurderer jeg, at få skabt en fælles historie. Et fundament som de selv og eleverne kan stå på. Derfor ville en tekstforfatter kunne tage ud til dem, suge til sig af stemning, interviewe lærere og elever - tale med køkkendamen og finde ud af, hvilke ting, de forskellig parter drømmer om - og hvilke mål de vil starte ud med. Og hvad de vil gøre for at komme derhen.

Når ideerne flyver, er der brug for teksten til at skrive historien ned. Fastholde den. Forankre. Historier kan overlevere visioner, drømme og ikke mindst samle og fastholde den vigtige erfaring, der bliver skabt hvert eneste år på en højskole.  Og netop for en skole hvor elverne stopper efter 6 måneder kan der være god brug for en køreplan, så alle ved, i hvilken retning de arbejder. Og kører på fælles brændstof og passion. Nogle lærere brænder meget for, at at den usikre unge får øje på alle sine fantastiske ressourcer. køkkenpersonalet drømmer måske om at få et økologisk selvforsynet køkken. Begge dele er vigtige. Boldene skal bare samles ind igen og gribes, når de kastes op, så man bliver bedre og bedre til at jonglere. Kan man designe en vision? Tegne den? Skrive de ned?

Ja. Det tror jeg på.
Og jeg vil gerne gøre det med din eller jeres vision også. Lad mig skrive fremtiden i tæt samarbejde med jer.

Virksomheder har brug for stærkere kompas

Virksomheder får fremover mere brug for deres intuition for at blive ved med at gå fremad og udvikle sig. Samt træffe bedre og mere kvalificerede beslutninger, der føles rigtige.

Det er også vurderingen i artiklen herunder, hvor folk med ekspertise på området forklarer, hvorfor intuition er vigtigt at implementere i erhvervslivet.

God artikel om intuition ude i virksomhederne


God læselyst.

Går dit signal rent igennem?

Intention og vilje. Hvordan hænger de to ting sammen? For mig er det ikke altid nok blot at ville noget. Hvis jeg vil opnå noget - fx møde en særlig person - så er vilje bestemt vigtig. Jeg vil det, altså skal jeg handle på det for at realisere det. Men,  jeg skal også have en helt sikker tro på, at jeg har noget vigtigt at byde ind med. Noget på hjerte. Et bidrag. Et hvorfor er det her vigtigt for mig. Det kalder jeg min intention. Den skal være klar og gå rent igennem. For ellers bliver det lidt som at sidde i toget i Nordjylland og vente på, at ens mobilsignal går klart igennem. Og så kan man indimellem vente længe. Meget længe. Måske din besked så aldrig når frem til modtageren.

Man skal optimere sit signal, så det er nemt for modtageren at fange, det du sender ud. Modtageren skal mærke dit engagement, din stædighed, vilje og klare intention. Så går du rent igennem. Og intet er mere forførende og inspirerende og åbner bedre døre end din passion kanaliseret ud gennem din intention! World Perfect i Aaarhus, der kombinerer kommunikation og bæredygtighed er et godt eksempel. Man kan mærke dem i deres tekster. Det er ikke bare pæne ord. De brænder igennem og gør deres ord levende. Derfor kan de også sparke masser af vigtige døre ind.

Hvilken dør vil du åbne?

Intuition er et slags ekstra "gear", alle har.

Hvis jeg nu siger law of attraction, siger du måske også The Secret - og at det er noget amerikansk new age junk. Jeg er på mange måder enig. Bogen bliver hurtig kvalm, fordi den ikke tager kritisk stilling til egne udsagn, overhovedet. Når jeg gider læse den, er det fordi, der har været så meget snak om den. Og siden jeg er interesseret i, hvordan man kan træffe bedre og mere sikre beslutninger både privat og professionelt, er man nødt til at kende det, som mange er kritiske imod.

Til dem, der ikke kender bogen The Secret , kan jeg kort sige, at forfatteren Rhonda Byrne hævder, at mange tænkere, politikere, kunstnere og videnskabsmænd gennem tiden har været på sporet af en hemmelighed, som lidt er blevet glemt. Kort fortalt er 'hemmeligheden' , at alt er energi - og at vi selv er med til at påvirke, hvad vi trækker ind i vores liv.

Foredrag med Eric Edmeades i Speakers Club, Aarhus 2014. Sammen med coach Anne Pernille Fisher længst til venstre og grafiker Malene Rauhe længst til højre. Erics foredrag var fyldt med hands on erfaring fra de mange virksomheder, han har startet. Samt inspiration omkring at tiltrække det, vi ønsker. Han ville gerne møde Richard Branson fra Virgin Group. Hvordan? Det vidste han ikke, indtil han tilfældigvis løb ind i Branson i det lokale supermarked på præcis den lille bitte ø, Edmeades havde købt hus. Det viste sig nemlig, at Branson også havde hus her!



Vores tanker har en frekvens, som Byrne beskriver fungerer som en magnet. Det vi tænker på - det tiltrækker vi. Derfor er argumentet, at når vi bliver bevidst om vores tanker, så kan vi bruge det til at skabe det, vi har brug for. Bogen beskriver også, hvordan man med fordel kan visualisere det, vi gerne vil tænke. Og her bliver det sjovt, for det lyder super alternativt, men netop visualisering er jo ikke til at komme udenom indenfor sportens verden. Fodboldspilleren bliver bedt om at visualisere sig selv sætte bolden lige i hjørnet af målet fx. Og det er der ingen, der synes lyder spor syret i den kontekst. Så vores opfattelse af visualisering og målrettethed er mest accepteret indenfor sportens verden.

Hvorfor mon vi så er forsigtige med at koble intuition sammen med vores professionelle liv? Måske fordi det er to vidt forkkellige kontekster - set udefra. Sport er for mange forbundet med noget næsten rituelt og magisk. Tænk blot på en landskamp, hvor tilskuerne i kor synger nationalsangen. Det er højstemt. Eller cykelrytterens kamp mod bjerget i Tour De France. Mennesket mod naturen og mod elementerne. Vi er altså mere tilbøjelige til at anerkende intuition, når det kobles til nogle ekstremt krævende situationer, hvor viljen til sejr er forbundet med en vis risiko for smerte og nederlag.

Men hvis nu visualisering virker for sportsudøveren, hvorfor skulle det så ikke virke for direktøren, der skal træffe en stor beslutning i selskabet og derfor har brug for at visualisere, hvordan de forskellige udfald vil kunne se ud. Så han både trækker på logikken og kigger på tal og grafer og taler med sine strategiske rådgivere - og ser de mulige udfald for sig visuelt. Og også lægger mærke til, hvad han fornemmer.

Jeg hørte til et foredrag med Eric Edmeades i Speakers Club om en aktiespekulant, der altid havde perfekt timing med hensyn til at købe og sælge på de rigtige tidspunkter. Når nogen spurgte ham, hvordan han traf den rigtige beslutning, sagde han" jeg vågende op med en smerte i ryggen her til morgen  og tænkte, jeg hellere måtte sælge i dag". Nogen har bare en særlig flair for timing, selvom det måske ikke lige kan forklares. Men i erhvervslivet er der mange, der ikke har lyst til at sige, at beslutningen blev truffet, fordi det føltes helt rigtigt. Så er det mere almindeligt at trække et logisk argument op af hatten.

For at vende tilbage til The Secret - opstår den massive kritik af den først og fremmest, fordi bogen helt glemmer at tage højde for, at vi i vores del af verden har mere tid og overskud til at sætte os ned og tage os den luksus at filosofere over, hvad vi vi vil tiltrække. Kritikken lyder fx: "Hvorfor er der så fattige? De kunne jo bare tænke på mad og penge?" Det glemmer bogen desværre ligesom helt lidt at tage højde for. Og det er nemt at kritisere. Den opfordrer også i for høj grad til, at folk sætter sig ned i sofaen og drømmer og tænker på en million, der så få øjeblikke efter ruller ind på bankkontoen.

For mig er intuition netop ikke at sætte sig ned og vente på, at ting skal ske. Det er at vide, hvad man skal gøre for at få ting til at ske. Træffe beslutninger, der fører  os videre og så vi møder de rigtige. Så vi hurtigere, sjovere og mere effektivt kommer fra A til B. Række ud efter de rigtige muligheder. Være tilstede de rigtige steder på de rigtige tidspunkter.

Problemet er, at mange bøger om intuition vil gøre begrebet til noget 'hokus pokus'. Det er min største anke! Det er ikke for de få udvalgte. Og det er ikke new age. Det er en del af din hjerne og opererer samtidigt med din logiske tænkning.Jeg har brugt en del tid på at researche på Statsbiblioteket og fundet artikler om emnet skrevet af forskere fra universitetet. Det de siger, er ikke i modstrid mod The Secret - men de siger det på en velunderbygget saglig måde.

Når jeg siger, at intuition er et gear, alle har, er det fordi, vi hele tiden mærker noget, når vi træffer valg. Føles det godt - eller forkert? Sat på spidsen kan man sige, at det ofte er i de vanskeligste øjeblikke, hvor man ikke bare kan nøjes med at trække på fornuften, at man har brug for at tage intuitionen med på råd. Skal du slå til og købe drømmehuset nu? Eller måske er du blevet tilbudt et job, der er perfekt, men et eller andet alligevel føles forkert. Måske vælger du at dreje til højre en dag og gå en ny rute, og så støder du ind i en, du ikke har set længe, men lige har tænkt på.

Intuition giver os mulighed for at speedsortere informationer hurtigere, end vi ellers ville være i stand til. Et godt eksempel var en racerkører, der pludselig ikke kunne få øje på sine konkurrenter på banen. Uden at vide præcis hvorfor, bremsede han op, og det reddede formentligt hans liv. For lige rundt om næste sving var der sket et uheld, han ellers ville være stødt frontalt ind i. Hvad fik ham til at vælge at bremse frem for at sætte alt ind på at vinde? Han forklarede senere, at grunden til han bremsede var, at tilskuerne kiggede i en anden retning end normalt. Han handlede instinktivt på denne uregelmæssighed. Det kunne han umuligt have nået at rationalisere sig frem til. Men han opfangede det og greb den vigtige information.

Det kan man da bare ikke! Says who?

Når jeg fortæller om ting, jeg gør af lyst, så bliver jeg faktisk både glad og overrasket, når nogen siger: "Hvordan turde du?". Jeg skal med det samme understrege, at jeg aldrig gør noget, der for alvor er farligt. (Måske dumdristigt, men det er vist længe siden. Tilbage i sommerferien hvor jeg og et par veninder gik gennem en mørk tunnel i det indre Norge, fordi vi desværre kom udenfor turistsæsonen. Der var MØRKT i den tunnel, og much could have happend in there...)  Men tilbage på sporet - jeg gør nok ret meget af det, som andre har lyst til, men som de enten ikke gør, fordi de synes, det er for fjollet - eller fordi andre ville synes, det ville være alt for tåbeligt.

Jeg vil gerne dele et par oplevelser, så kan du selv vurdere, om det er gakket eller genialt. Eller måske midt imellem. Jeg syntes, det var både  sjovt og lærerigt. Og pointen er, at der ikke behøver være en helt klar pointe med at gøre det. Hvis jeg fornemmer, at den her ide bliver ved og ved med at poppe op. Så er det lidt som et myggestik, man ikke kan lade være med at klø i. Så skal ideen på et tidspunkt realiseres. Uanset hvad resultatet bliver.

Jeg vil gerne prøve at vise, hvordan det at gøre noget, kan føre utroligt meget godt med sig. Det handler om at begynde at gå, så skal du nok komme fremad. Selvom du ikke altid ved præcis, hvor du  vil lande. Men du ved bare, at der er noget, der kalder lokkende på dig - og det gør dig så fuld af forventnigsfulde og baskende sommerfugle i maven, når du tænker på det.

• Sidste år begyndte jeg at interessere mig meget for iværksætteri. Jeg dukkede op til kvindenetværket Ladies First og mødte den dygtige Alexander Balshøj. Yes! Her var en, der inspirerede masser af kvinder med de mange gode oplæg, der blev afholdt. Husker et mindblowing foredrag med Ruth Foster Crone, der fortalte, hvordan hun solgte sine ideer til Hummel (!), da hun stod som grøn og nyuddannet. Hun talte, som om hun havde utallige års erfaring - og det virkede. Hun fik åbnet de rigtige døre med sin ukuelighed. Det var så inspirerende at høste af hendes energi.

• Omkring sidste år fik jeg den geniale ide at afholde et arrangement for unge iværksættere. Jeg fandt frem til, at Jonathan Løw fra Listen Louder var the man i Århus, så ham skulle det være. Jeg havde bare ikke lige tænkt igennem, at der var vild med dans finale samme aften - en fredag. Og at mange studerende alligevel hellere vil hænge i fredagsbaren end at sidde til foredrag sent fredag aften, What was I thinking? Man lærer af sådan noget, for alvor. 

• Fordi jeg afholdt det her foredrag blev jeg kontaktet af Steen Olsen og Thomas Hansen fra StartupZoo. De ville gerne starte kontorfælleskab op i Århus. Derfor rykkede jeg ind i StartupZoo, fordi det var muligt her at blive en del af et iværksætterfælleskab med god holdånd. Jeg sagde til de to, at Alexandra Balshøj fra Ladies First ville være vigtig at tage fat i. Alexandra hjalp dem med at lave en super god video, de kunne lægge på nettet for at få spredt det gode budskab om den nye "zoo".

.

• Her mødte jeg så mange dejlige folk - blandt andet Stina, en dygtig grafiker. Vi lavede lidt sammen - og på et tidspunkt siger jeg, at jeg har brug for feedback på noget omkring speak. Så var det ret heldigt, at Stinas bror har et prof lydstudie og ved en masse om netop det, jeg havde brug for. Så jeg cyklede derhen og fik gode input - og han bad mig aflægge en speak-prøve. Den blev ret god. Og de sidste mange måneder har jeg jævnligt siddet og speaket radioreklamer,det er sjovt og lærerigt. Jacob fra Aros Lydstudie gav mig ideer til at arbejde mere målrettet med stemmen. Man lærer ret meget om sin egen lyd, når man sidder i et lille rum og lytter til sig selv igen og igen for at få det bedste resultat. 

• Jeg begyndte for nyligt at sende pitches per lydfil. Til alle. Også til borgmesteren. Det kan man da ikke? Hvorfor? Skulle en borgmester ikke være mindst ligeså fornøjet over at slippe for at læse en lang mail som dig? Mit pitch skaffede mig et fint møde med to af hans kollegaer. Lydfiler virker godt. Det skaber nærhed frem for blot en tekst. Og det sparer tid ikke at skulle skrive hele tiden. Det åbner desuden nogle døre at gøre noget, folk ikke forventer. Og fordi næsten alle gør det samme, fordi de tror, det er den rigtige måde, så er det enormt effektivt at spille udenfor boldbanen, fordi det vækker opsigt at gøre noget så radikalt anderledes at sende en mail per lyd! Prøv det af - hvad har man at miste? Jeg vil faktisk selv hellere have et pitch per lydfil end skrift. 

Jeg skal nok spare dig for at gå endnu længere ned i denne lille demonstration af, at der begynder at ske de rigtige ting, når man bare gør det, der føles helt rigtigt. Og drop tanken om at kunne forklare logisk HVORFOR, du gerne vil det her, der bare trækker lokkende og insisterende afsted med dig. Det er ikke så vigtigt hvorfor, hvis mavefornemmelsen er god, og du genererer mere og mere god energi ved at gøre det, der giver mening for dig. 

Måske det er overflødigt at sige det, men: overvej lige, hvorfor du ikke er gået i gang med det projekt, der bliver ved med at presse sig på. Det du ved, bare mærkes SÅ godt! Hvem er det lige, der står og hvisker dig i øret, at det aldrig går godt, at det bliver en stor fiasko. Tro mig, du vil opleve fiasko. Jeg har selv lavet noget, der var en temmelig stor fiasko for et par år siden. Min ide om at spinde guld på at afholde babyrytmik i det lokale beboerhus blev aldrig en succes, de sidste par gange sad vi med kun  to mødre og 2 glade tandløse babyer og spillede harmonika og sang. Vi tjente nærmest intet. På det tidspunkt havde jeg været klar til at betale folk for at komme! Men i dag er det en super god historie. I hvert fald sjov for mig selv. Kan ikke fortælle den uden at grine!  Og sådanne historier samler jeg altså OGSÅ på!

Så næste gang du mærker helt tydeligt, at noget eller nogen trækker i dig, og du bare kan mærke i hver en fiber at det her føles helt rigtigt - og du alligevel overvejer at lade være, fordi du hører en stemme sige: det der, det kan du da ikke," - så find din indre rebel frem og svar: Says who?!?

What you see is what you can create. So try to surprise yourself and your perspecticve.

I Barcelona faldt jeg over den her vandpyt. Og det var jo som sådan ikke vandpytten i sig selv, der var interessant, men mere det fantastiske spejlbillede, man får øje på. En del andre kiggede nysgerrigt, da jeg stoppede op og fotograferede, men de havde heller ikke set, hvad jeg så. Længere henne af vejen havde jeg fundet en fælle. En anden, der også havde fundet "palmen i pytten" og var mindst ligeså begejstret som mig for sit fund! Se den blå Barcelona himmel!

Når jeg rejser med veninder, siger de nogle gange : "du ser sådan nogle sjove ting!" Jeg er klar over, at det jeg ser ikke er specielt sjovt. Men det, mine rejsefæller mener er, at hvor de fx lægger mest mærke til historiske årstal på kirken, mærker og afkoder jeg stemninger og ser detaljer, som de ikke ser. Sådan kan vi udveksle blikke.

Og det er netop gavnligt som konsulent at være skarp på af mærke stemninger og se og høre det, som ellers bare kan virke som støj. Jeg vil kunne gå ind på de fleste kontorer, sidde der i et par timer og observere, og så vil jeg kunne mærke, hvilken dynamik, der er på kontoret, og hvordan personalet ved  blive mere bevidste om deres sprogbrug faktisk kan få større trivsel på arbejdet. Eller jeg kan se nogle tendenser i tiden, der gør, at jeg får øje på nogle nye samarbejdspartnere for mine kunder.

Det her billede af palmen i pytten minder mig om, at vi hele tiden er i gang med at frame verden. Hvad er det, vi ser? Hvad får det os til at tænke videre over? Hvordan påvirker det vores måde at se på de mennesker, vi møder, og hvad handler - og handler vi ikke  på? Det gode - og udfordrende- er, at vi alle ser verden på vores helt egen måde, selvom der altid er nogen derude, vi har mere til fælles med end andre. Men uanset hvem du deler blik med, så er dit blik på verden helt unikt. Det giver dig en kæmpe mulighed for at skræddersy dit liv og arbejdessituation, så den passer præcis til det, du står for. Uanset om du er lønmodtager eller iværksætter. Og det giver dig mulighed for at se ting, andre ikke får øje på. Brug det til din fordel. Det er et stærkt kort på hånden.

Herunder et uddrag fra min egen engelske artikel "What you see is what you get!" Og handler kort sagt om, hvordan vores individuelle blik på verden former vores tilværelse.

"Seeing is doing and an important part of living. Not just to find our way, but what you choose to see and how you deal with this will in the end affect what kind of new ideas you'll get and who you become - and what life you want to live - personally and professionally. What you see is who you are. If you want to think differently you should start spending time with people who inspire and expand your perspectices.Explore what kind of new perspectices you need and then move on and find a person with that point of view."

Begynd at gå - første vigtige skridt mod dit mål.

Tit handler det faktisk bare om at begynde at gå. Vi kan nemt tænke ting og drømme ihjel. Så start walking! Selv når vi ikke kender målet, er det fint at begynde at gøre noget. Og noget handler næsten altid om mødet med andre mennesker. Nogle gange giver de måske en konkret opgave, et job eller et link til en anden vigtig person. Andre gange giver de inspiration og ny energi til at gå videre.

Og hvis vi også tør tage vores intuition, mavefornemmelse eller 'guts feeling' med på turen, så går det faktisk næsten altid godt, denne proces med at tage de første skrift og bevæge sig forventningsfuldt mod målet.

• Handling skal der til. Følg energien - go with the flow
• Mærk efter hvad og hvem der trækker i dig. Hvem vil du møde? Vid hvorfor og hav en klar intention. 
• Hav tillid til at ting tager tid - hvis du er en utålmodig ildsjæl som mig, så er tålmodighed en dyd. Men mens du tager de første og vigtige spæde skridt, så bliv ved at mærk glæden ved at være på vej. You are getting so much closer - if you just start walking.

Hvad skal jeg tænke til din virksomhed? Hvilke mål har du? Vi ses!

Kreativ konsulent Ditte Ernst - sammen med dig tænker jeg nye tanker om din virksomhed.

Jeg hedder Ditte Ernst og er tekstforfatter og kreativ konsulent. Jeg har startet virksomheden Words Alive, fordi det jeg helst vil i hele verden, det er at hjælpe andre med forfine deres skriftlige kommunikation, så de får sagt præcis det, de mener. Og hjælpe kunder med at trække nye muligheder frem i lyset, der ellers ligger i dvale.

Når jeg kommer ud til en virksomhed som kreativ konsulent - eller kreativ coach - kan man også kalde det - så lytter jeg til, hvor virksomheden gerne vil hen. Som regel er det ikke så kompliceret at finde ind til det, mine kunder gerne vil opnå. De kan nemlig ofte se resultatet for sig: flere kunder og mere synlighed og dermed også større omsætning - bedre forretning slet og ret. De mangler bare tit nye øjne, der kan se på deres mål udefra og så hjælpe med at spotte vejen dertil. Få øje på nye samarbejdspartnere og nye kunder. Og hjælpe med at sætte de ressourcer i spil, som de tit ikke selv ved, de ligger inde med.

Det jeg kan er ikke bare at lytte, men også fornemme hvilken personlig stil den enkelte virksomhedsejer har. Hvis jeg skal skabe udvikling sammen med mine kunder, nytter det naturligvis ikke, at jeg giver alle de fuldstændige samme redskaber. Kold kanvas er ikke for alle - i hvert fald ikke hvis tanken om at ringe til fremmede at sælge giver sved på panden. Så jeg giver disse kunder nogle helt andre råd, de føler sig hjemme i. Så de kan begynde at sælge på deres egne præmisser. Så bruger de deres energi bedst muligt - og de får mange flere succesoplevelser.

De forskellige trin jeg tager med kunderne er ofte at stille kunden spørgsmålene:

1. Hvilket mål drømmer du om? Målet skal være så konkret som muligt, så man også kan måle, om det lykkes. På den måde får vi indkredset et klart mål. Nogle gange er der så mange mål og formål på spil hos kunden, at den største opgave er først at prioritere rækkefølgen. Det vigtigste først. Og så det næstvigtigste.... Jeg hjælper med at bryde ned og gøre det overskueligt at tage små, men vigtige skridt. I den rigtige retning.

2. Hvad har du allerede gjort for at komme tættere på? Hvis der er sendt nogle 'boomeranger' (tiltag som fx markedsføring) afsted, er det vigtigt at vide det, så vi kan være forberedt på, at de vender tilbage og skal gribes.

3. Jeg indkredser så nye veje at gå - det kan bl.a. være, at jeg præsenterer et bud på lige præcis de mennesker, der er vigtige for dig at møde, fordi de kan hjælpe dig videre. Det kan også være, jeg kommer med ideen til, hvordan du nemmest muligt går ind og bliver ekspert på netop dit område.
Jeg spotter de vigtige muligheder, det kan være svært selv at se, når man står helt tæt på sin egen virksomhed.

Læs mere om mig på
www.wordsalive.dk

Ditte Ernst
Tekstforfatter og kreativ konsulent