Vil du danse? Så dans. Og vil du alt muligt andet - GØR det.

                    Pust til din passion                        

Siden jeg for nogle år siden sad på tilskuerrækken til et fængende foredrag med flere hundrede mennesker, har jeg tænkt, at dét der, det vil jeg bare også rigtig gerne - stå foran mange mennesker og inspirere dem. Fylde dem med energi og mod på nye ideer, som de ikke kan med vente at gå hjem og gøre til deres eget. Den fyldte sal er på stykke væk. Jeg tror, man skal øve sig, før man springer ud på det dybeste vand. Men jeg er nu begyndt at gå i den retning. Jeg har aftalt at holde foredrag ude på en skole om innovation, for jeg vil rigtig gerne give unge værktøjer til at idéudvikle og bidrage til deres skole. Elevråd er spændende at få fingre i - de vil gerne en masse, og nu kan jeg tænde dem, så de får lyst til at tænke STORT.
Jeg følger passionen og puster de første frø. Og jeg elsker virkelig andres drømme - og det de tænder på. At lytte til nogen, der gerne vil opnå noget. Uanset om de tør eller ej.

Næsten hver gang jeg er til en social sammenkomst, taler jeg med mennesker, hvor jeg kan lytte mig frem til, at der er noget, de gerne vil, 'hvis bare' de turde. Eller havde tiden. Eller følte sig inspirerede. Eller hvis svigerforældrene var mere forstående.

En kvinde røbede under en fest, at hun sådan savnede at danse med sin mand. Det havde de meget gjort som nyforelskede, men nu var der blevet langt imellem tangoerne. Hun havde endda et par bedsteforældre boende i samme by, og de stod på spring for at få lov at passe guldklumperne. Men hun turde ikke bede dem om det. Man kan snakke meget om at danse, eller man kan gå ud og gøre det. Så på et tidspunkt trak jeg hende nærmest med ud på det tomme dansegulv,  og vi startede en fest. Behøver jeg sige, at der snart kommer masser af andre ud på gulvet? Hun funklede stakåndet af glæde, og senere fik hun også hevet manden med ud - they still got the moves, det var tydeligt.

Der er altid masser af forhindringer, hvis vi virkelig vil få øje på dem, men jeg synes tit, at det som andre får gjort til 'umuligt', det ligner egentlig mest kun en lille knoldet bakke, der sagtens kan bestiges. hvis man tager mange små, men sikre skridt.

Folk skal selv gå vejen. Man kan ikke bære nogen i mål. Men hvis inspirationen ikke er der, hvis man er kommet derud, hvor man føler, at man går sovende gennem tilværelsen, så begynder man nok aldrig at gå. Man skal vækkes. Udfordres. Derfor vil jeg gerne tale til folks passioner, så de mærker, at der er noget, de virkelig gerne vil. Som i virkelig gerne. Og så får øje på hvordan de kan gøre det.

   Pust til din passion - når du bare du sætter noget i gang, sår du de første små frø, der begynder at vokse. Du behøver ikke på forhånd vide præcis, hvor frøene lander. Men pust nu.